Stress – “det moderne traume”
Vi oplever alle sammen stressende situationer engang imellem. Det sker, når vi er pressede eller udfordrede på en eller anden måde, og kroppen sættes i alarmberedskab. Dette kaldes ofte for kamp eller flugt respons. Det er ikke sikkert, vi kæmper eller flygter, men det er det, stressen forbereder os til. Denne stress kaldes biologisk for akut stress og er aldrig i sig selv et problem, medmindre der kommer for meget af den i for lang tid.
For de fleste mennesker idag er der så mange ‘tandhjul’ der skal passe sammen, at det netop bliver for meget stress i for lang tid, og hjernen reagerer ved konstant at sende stresshormoner og faresignaler ud i vores krop.
Der er altså ikke noget ‘galt’ med os, når vi bliver stressede – men det kan have store konsekvenser for vores helbred og ikke mindst vores livskvalitet, hvis ikke vi lærer at håndtere vores stress på en hensigtsmæssig måde.
Derfor er det vigtigt for os alle at lære signalerne på stress at kende så vi kan tage os de nødvendige forbehold, før det er for sent eller få den hjælp der skal til, hvis vi allerede er stressede.
Hvad er stress?
Kort fortalt er stress din organismes reaktion, når den bliver udsat for mere pres end den kan klare.
Tilstanden stress kan spænde fra en akut reaktion på usikkerhed, frygt eller pres til et decideret sammenbrud med eksempelvis sygemelding eller i værste tilfælde førtidspension til følge.
Stress går ud over din evne til at arbejde og fungere normalt. Der findes ikke nogen endegyldige målinger af konsekvenserne af stress, men vi ved, at flere hundrede tusinde danskere har generende stresssymptomer. Mange af de sygdomme vi går og døjer med i dagligdagen giver flere og sværere symptomer, når vi er stressede. Sygdommene kan endda være opstået på grund af stress.
Har du eksempelvis sukkersyge stiger dit behov for insulin, har du psoriasis så blomstrer den, har du forhøjet blodtryk forværres dette o.lign. Hos andre bliver allergiske reaktioner mere udtalte – man ved i dag at astmaanfald bliver hyppigere ved stress. Faktisk øges risikoen for at udvikle sygdomme såsom forhøjet blodtryk, sukkersyge og depression ved længerevarende stress.
Symptomer
Vi er alle forskellige, når det kommer til stress. Nogen mennesker får ondt i maven, bliver anspændte og får hovedpine, andre får psykiske symptomer og bliver triste. Adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed er tillige forbundet med stress.
Stresssymptomer er signaler fra din krop om, at der er noget galt, og du bør drage omsorg for din egen velfærd.
Du kan få styr på de mest almindelige symptomer på stress nedenfor:
Fysiske symptomer
- Indre uro
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Mavesmerter
- Nedsat potens
- Vægttab
- Hyppige infektioner
- Forværring af kronisk sygdom
Psykiske symptomer
- Ulyst
- Træthed
- Irritabilitet
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Angst
- Nedsat humoristisk sans
- Depression
Adfærdsmæssige symptomer
- Søvnløshed
- Uengagerethed
- Hyperventilation
- Aggressivitet
- Nedsat præstationsevne
- Ubeslutsomhed
- Øget brug af stimulanser
- Øget sygefravær
Genkender du dig selv i flere af ovennævnte symptomer, er det et tegn på, at du har eller er ved at udvikle stress.
Ikke alle symptomer betyder lige meget. Irritabilitet, ubeslutsomhed indre uro kender alle moderne mennesker til, når vi bliver pressede i hverdagen. Disse symptomer forsvinder dog hurtigt igen, så snart du føler, at hverdagen igen kører for dig. Du skal blot stoppe op og få ændret på de ting, der stresser dig.
Får du imidlertid mere vedvarende eller sværere symptomer, er det et signal om, at du skal gøre noget aktivt for ikke at risikere at din stress tager overhånd. Her kan mentaløvelser og professionel hjælp være den bedste vej tilbage til en roligere og mere afstresset hverdag.
Jf. tillige min beskrivelse af traumer under fanen ”Traumebehandling”
Nyeste blogindlæg
Kontakt mig
Du kan altid kontakte mig ved at ringe helt gratis og uforpligtende ved at sende en mail til mfa@marinafrost.dk. Du kan også udfylde kontaktformularen herunder.
Efter ønsker og behov tilbyder jeg online sessioner og telefonisk terapi.
